Om Henrik
Mig og Workout:
Med en baggrund i militæret og 18 års ansættelse i politiet samt 10 år med personlig træning af politiaspiranter og andre målgrupper, er jeg klædt godt på til at hjælpe dig med at nå dine mål. Alle aldersgrupper og niveauer er velkomme, hvad enten du ønsker et vægttab, bedre kondition og styrke eller har en drøm om at blive politibetjent. Træning skal være sjovt at møde op til, og jeg træner efter moderne pædagogiske principper, så du altid føler et positivt boost både til hold og personlig træning.
Jeg har altid levet et aktivt liv både som barn og voksen. I mine yngste år var jeg en ivrig Badminton spiller efter at have lært spillet af min far og farfar. Jeg blev helt god til det og spillede i mesterrækken hjemme i min provinsby. Senere blev ketcheren skiftet ud med klatregrej og dykkerudstyr mens jeg holdt mig i topform med kampsport. Med en karriere i forsvaret og politiet var det naturligt at komme i endnu bedre fysisk form. Når man arbejder i operative afdelinger i politiet er det en selvfølge at man har en vis fysisk ydeevne. Det har altid givet mig en særlig ro og balance at være i god fysisk form. Jeg opnår overskud i min hverdag og min stress tærskel forhøjes når jeg ved min krop er i en sund balance. Jeg bliver sjældent træt ved lange arbejdsopgaver fordi det giver energi at bruge energi. Ihverfald når man har opbygget en vane med et højt aktivitets niveau.
Jeg har løbet mange forskellige ultra løb, forhindringsløb og marathon. Jeg har besteget høje bjerge i fjerne dele af verden som Kilimanjaro i Afrika og Mount Kinabalu på Borneo. Jeg har presset mig selv ud over kanten ved særlige øvelser hvor man ikke ved hvad der skal ske om en time eller hvor langt man skal holde ud før man får søvn eller mad.
Alle disse erfaringer gør mig i stand til at lære dig glæden ved et sundt og aktivt liv hvor krop og sind er i harmoni med hinanden. Jeg kender værktøjerne til at flytte dine grænser hvis det er en målsætning for dig. Og ellers kan jeg støtte og vejlede dig med en sund og funktionel form for træning, så du finder præcis den hylde du gerne vil være på.
Henrik Baunkjær
Ejer af Force Nordic
Force Nordic
WORKOUT
Hold træning
Social og funktionel træning med TRX, Kettlebells, egen kropsvægt og meget mere.
Hver onsdag og lørdag på Charlottenlund fort.
Personlig træning
Skræddersyet til at nå din målsætning. Personligt træningsprogram, løbende sparring og træninger når det passer dig.
Charlottenlund Fort, Kurhotel Skodsborg og Avedøre Idrætscenter.
Politiets Optagelsesprøve
Mangler du den nødvendige fysik og viden for at kunne bestå. Forløbet har særligt fokus på de specifikke fysiske krav du skal kunne for at komme gennem nåleøjet.